E-Sport*

Sted: 10. KlasseCentret Munkebo

Dag og tid aftales med holdet

Lærer: Pernille Koksbang

 

Der er mange forskellige spil indenfor E-Sport. Holdet aftaler med Pernille, hvilke spil der vil være interessante at prøve af. Vi har gamingcomputere, og du vil lære om: Gaming IQ (lære at forudse modstanderens træk/analysere), komunikation og samarbejde generelt og rollefordeling på dit hold / taktik mm.

 

 

 

 

Mountainbike*

Fra 7. klasse

Sted: Langeskov / Kerteminde - efter aftale

Lærer: Tony Ottesen / Roman Lukasiewicz

Har du lyst til at udfordre dig selv med mountainbike ? Nybegynder eller erfaren ? Her får du chancen for at blive bedre. Undervisningen foregår udvalgte steder i og omkring Kerteminde. Du får mulighed for at køre på landeveje, MBT ruter og diverse skove og stier. 

Du vil blive undervist i tekniske færdigheder, få indblik i cyklens pleje og reparation.

Skolen har fede cykler og udstyr, men hvis du har egen cykel, - er det også helt ok.



 

 

 

Make-Up, stil og farver*

Fra 7. klasse

Sted: Langeskov Skole afd. Bakken

Dag: Onsdag 

Tid: Kl. 19.00 - 21.00 

Lærer: Maria Aagaard

Holdet starter d. 7. marts 2018 (6 gange)

Intensivt kursus, hvor du lærer grundlæggende teknikker. Invester i dit gode udseende - det giver selvtillid. Lær at lægge make-up til hverdag og fest og få et indblik i, hvad farver gør ved dig. Du får får også inspiration til ansigtspleje, kropspleje, massage, negle, fødder, frisurer. Kort sagt - du får de fedeste tips fra en skønhedsekspert.

 

 

 

 

Styrketræning

Sted: Motionscentret i Kerteminde

Dag: Tirsdag

Tid: Kl. 16.30 - 18.30

Lærer: Susanne Ørvad Jensen

Styrketræning på den rigtige måde er hamrende god grundtræning - også som supplement til den træning, du ellers laver. Du får grundig indføring i kroppens anatomi og muskelgrupper. Det er uddannede instruktører, der fører dig gennem hele maskineriet.

 

 

  

Førstehjælp (R)*

Sted: Svinget 14 - Kerteminde 

Lærer: Gitte Hansen m.fl.

Lær at redde liv! Jo kortere tid, der går, fra en ulykke sker til den livreddende førstehjælp går i gang, jo større er chancerne for at overleve. Din hjælp er livsvigtig. Vi tilbyder et syv timers førstehjælpskursus. Du lærer om kunstigt åndedræt, udvendig hjertemassage til børn og voksne, standsning af store blødninger, nødflytning og chokforebyggelse.

Dette kursus er obligatorisk hvis du ønsker at tage et knallertkørekort eller traktorkørekort.

 

 

 

Trafik-relateret førstehjælp (R)

Sted: Svinget 14 - Kerteminde 

Lærer: Gitte Hansen m.fl.

Ungdomsskolen tilbyder et 8 timer trafik-relateret førstehjælpshold til bilkørekort. 

Undervisningen foregår hos kørelærer Gitte Hansen, Svinget 14, 5300 Kerteminde. 

 

Der skal som minimum være 12 deltagere tilmeldt, for at holdene bliver oprettet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bier*

Sted: Bigård ved Kerteminde 

Dag: 2 lørdage i foråret 2018

Lærer: Annette Trabjerg / Charlotte Laursen

Er du også nysgerrig på honningbiernes forunderlige verden, eller elsker du bare honning. I foråret 2017 får du en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med honningbien og dens formåen. Vi slutter workshoppen af med at slynge honning fra Annettes lille bigård i Midskov, lige til at tage med hjem og nyde !!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jagttegn

Sted: Drigstrup Sognegård

Dag: Mandag  

Tid: kl. 19.00 - 21.40

Lærer: Peter Bisgaard

Obs: Tilmeldingsfrist på dette hold d. 1. november

Har du lyst til at gå på jagt og har du mulighed for det? Så er det en forudsætning, at du har bestået den lovbefalede jagtprøve, og at du har deltaget i et våbenkursus.

v Der undervises inden for de emner, der stilles spørgsmål i til den teoretiske jagtprøve herunder bl.a.:

 

o   Jagtlovgivning: Hvad siger love og bekendtgørelser ift. det at gå på Jagt i Danmark..?

o   Vildtkending: Hvordan de forskellige arter ser ud, og hvordan man lærer at kende dem fra hinanden..?

o   Vildtbiologi, jagt- og vildtforvaltning: Hvor- og hvordan lever de jagtbare arter..? Hvordan skaber vi den bedste habitat (levested) for de enkelte vildtarter..? Hvordan forvalter vi vore vildtbestande på en bæredygtig måde..?

o   Kendskab til våben og ammunition: Gennemgang af de forskellige våben- og ammunitionstyper

o   Jagtetik, teknik- og ledelse: Hvad siger de ”Jagtetiske regler”, hvordan udøves de forskellige jagtformer, og hvilke personer har hvilket ansvar under udøvelse af jagten..?

o   Vurdering af sikkerhed: At vurdere om sikkerheden er overholdt på en række billedeksempler

v Der undervises frem mod den praktiske jagtprøve herunder bl.a.:

o   Våbenbehandling: At være i stand til at behandle jagtvåben på en synlig forsvarlig måde

o   Færdsel med våben i terræn: At være i stand til at færdes med ladte jagtvåben i skiftende terræn på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde

o   Afstandsvurdering: At være i stand til at afstandsvurdere 6 forskellige vildtfigurer i forskelligt terræn

 

Et jagttegn kræver, at du består først en skriftlig og dernæst en praktisk prøve. Du skal betale et gebyr på 215,00 kr. pr. prøve. Alder: Du kan gå op til prøve det år, du fylder 16.

På kurset går også andre unge, og det foregår over en vintersæson. Vi hjælper med at indstille dig til prøven.